Skip to main content

Aktivitetsafgift

Aktivitetsafgift
Foruden medlemskontingentet er deltagelse i visse af Centrets faste aktiviteter behæftet med en særlig aktivitetsafgift.
Hvis aktiviteten foregår i regi af en selvstændig forening, fastsættes aktivitetsafgiften af denne forenings bestyrelse eller generalforsamling.
Hvis aktiviteten ikke foregår i regi af en selvstændig forening, men er organiseret på anden vis og der i forbindelse med aktiviteten er forbundne udgifter til fx materialer, instruktør eller andet, vil der skulle opkræves en aktivitetsafgift (deltagerbetaling).
Det er den respektive tovholderens opgave at sørge for at der opkræves en deltagerbetaling, som sikrer at aktiviteten samlet set er omkostningsneutral for GrønnegadeCentret.
Undtaget fra ovenstående er alle motionsaktiviteter, hvor deltagerne betaler en aktivitetsafgift, som fastsættes af bestyrelsen.
Der er dog mange af Grønnegadecentrets faste aktiviteter som er helt gratis.
Dertil kommer at der hen over året også arrangeres en række enkeltstående gratis arrangementer, foredrag mv., som alle medlemmer af GrønnegadeCentret har adgang til.
Nye aktiviteter og arrangementer publiceres typisk på GrønnegadeCentrets hjemmeside, i Centerbladet og i de elektroniske nyhedsbreve.

Gratis prøvetimer
For at lette indgangen til GrønnegadeCentrets aktiviteter er det besluttet at give interesserede mulighed for gratis at deltage i et par prøvetimer, før endelig tilmelding.
Det forventes at den respektive tovholder følger op over for deltagere, som har været på prøve, både for at motivere til et rigtigt medlemskab, bidrage til afklaring og efterlade prøvemedlemmet med et godt indtryk uanset evt. medlemskab.

Tovholder-Håndbog

Tilbage til toppen