Skip to main content

Vigtig information

 August 2024 Vigtig Information fra bl.a. centerleder og bestyrelsen.

Nyt fra centerlederen

Kære alle

”Smuk som et stjerneskud” – Jeg har for første gang set et stjerneskud klart og tydeligt - smukt og fantastisk var det. Stjerner har vi mange af her i GrønnegadeCentret. Vores ansatte, som er Stine, June og Helle. Samt Tovholderne, der holder vores aktiviteter og medlemmer i gang, Frivillige, som sørger for den daglige drift, vores Venner med fester og giver gaver og ikke mindst en bestyrelse med det ansvar og ledelse det indebærer. Ligesom stjernerne, der lyser op på himlen og guider os gennem natten, leder de vejen for vores center. Deres frivillige indsats skaber ikke bare en tryg og indbydende atmosfære, men også en varme og fællesskabsfølelse, der rækker langt ud over vores fysiske rammer. De giver vores medlemmer et sted, hvor de kan føle sig hjemme og værdsætte – og det er en uvurderlig gave. Tak til alle jer frivillige, der bruger jeres tid i GrønnegadeCentret. I er tilsammen gode og uerstattelige og gør GrønnegadeCentret unikt.

Vores aktiviteter er godt i gang og det er efteråret også med åbent hus. Nyd GrønnegadeCentrets fællesskab og efteråret med de smukke farver.

Anette Høyer

 

Medlemskort

Husk altid at have medlemskort på dig, når du kommer i GrønnegadeCentret. Man kan også tage et billede af det og have det på sin telefon.

Nyt fra formanden

Bestyrelsen har konstitueret sig

 

Bestyrelsen har afholdt 1. ordinære møde.

Noget af det der står først for er at få fordelt udvalgsposter. Det gik meget let og ser således ud:

 

Kirsten Larsen fortsætter som formand for arrangementsudvalg

Flemming Skovbye fortsætter som formand for teknikudvalg

Grete Holmer fortsætter som formand for sundhedsudvalg

Karsten Fog-Petersen fortsætter som formand for aktivitetsudvalg

Alice Olesen fortsætter som formand for økonomi- og fondsudvalg

Carsten Hartmann Andersen bliver formand for Indre og Ydre miljø. Lone Nielsen bistår.

Annette Deleuran fortsætter som formand for kommunikationsudvalg. Tonny Hulvej går med i udvalget.

 

Derudover fortsætter Hans Rosenkvist som formand for op­lys­nings­udvalget, hvor Knud List (seniorrådet) er medlem og refererer til be­styrelsen.

Og sidst fortsætter Erik Hansen som formand for daglig drift, hvor Ole Rønnelund bliver medlem og referer til bestyrelsen.

 

Denne konstruktion, hvor det ikke er bestyrelsesmedlemmer der er formænd for udvalg betyder at kommissorier for flere udvalg skal ændres. Men også at det bliver mere fleksibilitet for bestyrelsen.

 

Den største og vigtigste opgave i det kommende år er at få revideret hovedprincipper og vedtægter. Hovedprincipperne revideres i sam-arbejde med Udvalg for Omsorg og Livskraft.

Derefter skal det godkendes i byrådet. Så det kan tage noget tid og først derefter kan vi revidere vedtægterne. Det bliver et stort og spændende arbejde.

Annette Deleuran

 

Nu til noget helt andet:

Bestyrelsen har fået egen mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., står fremover på side 2 i bladet.

Så har du spørgsmål til bestyrelsen eller emner du ønsker drøftet, så vil vi bede om at de sendes til denne mail, frem for bestyrelsens private mails. Du må selvfølgelig fortsat meget gerne henvende dig til de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

 

Bestyrelsen har planer om nye typer af arrangementer. For eksempel Quiz aftener. Derfor vil vi gerne have oprettet en ny gruppe af frivillige, der vil arrangere dette. Gruppen vil få nødvendig hjælp til at komme i gang. Gruppen vil skulle arbejde selvstændigt, men referere til arrangementsudvalget. Har du lyst og mod på dette, så henvend dig til bestyrelsen.

Annette Deleuran

Der er kommet nye regler omkring billedsamtykke.

Med de nye regler, må vi gerne tage oversigtsbilleder, hvor man kan genkende ansigter uden samtykke (f.eks. billeder fra nytårskur eller frivilligfest). Tager man portrætbilleder, eller det der minder om det kræver det stadig samtykke.


Anette Høyer

Tilbage til toppen