PDF

Ydre miljø udvalg

Udvalg for ydre og indre miljø

Kommissorium

Udvalget for ydre og indre miljø er nedsat af Centerbestyrelsen.

  1. OPGAVER

Udvalget har følgende opgaveområder:

- at vurdere og tage initiativer omkring den trafikmæssige tilgængelighed til Centret, både via bus, private biler, cykler og til fods.

- at vurdere og tage initiativer omkring de parkeringsmæssige forhold omkring Centret.

- at vurdere og tage initiativer omkring de udendørs arealer for så vidt angår tilstand, der har indflydelse på anvendeligheden af arealerne og sikkerheden omkring færdsel for medlemmerne på området.

- at vurdere og tage initiativer omkring de indendørs lokaler for så vidt tilstand og vedligehold, der har indflydelse på anvendelighed og sikkerhed for medlemmer.

- at være opmærksomme på udendørs aktivitets muligheder og fremme mangfoldigheden af sådanne tilbud for Centrets medlemmer.

- At vurdere og tage initiativer vedr udnyttelse af lokaler og depoter.

- at assistere arbejdsgrupper, som måtte være etableret for nye initiativer omhandlende Centrets ydre og indre miljø.

  1. SAMMENSÆTNING OG MØDEAKTIVITET

Formanden for udvalget rekrutteres blandt Centerbestyrelsens medlemmer og suppleanter og udpeges på det første bestyrelsesmøde efter den årlige generalforsamling.

Udvalgets medlemmer og antal udpeges af udvalgsformanden blandt centerets medlemmer.

Ad hoc kan andre interessenter inddrages.

Udvalget kan uddelegere konkrete arbejdsopgaver til øvrige medlemmer i centret.

Udvalget holder møder efter behov. Der udarbejdes kort referat til internt brug.

  1. ANSVAR OG KOMPETENCE

Udvalget for indre og ydre miljø er ansvarlig over for Centerbestyrelsen.   

Udvalget samarbejder med andre udvalg ved tværgående opgaver.

Udvalgsformanden informerer løbende Centerbestyrelsen.

Udvalgsformanden koordinerer indsatsen omkring de anførte opgaveområder i tæt samarbejde med Centrets leder.

Udvalgsformanden er ansvarlig for orientering om udvalgets arbejde på den årlige generalforsamling.

Besluttet af Centerbestyrelsen          December 2020