Skip to main content

EN ANDERLEDES UDSTILLING

Fernisering fredag den 9. januar kl. 13.00 alle er velkommen. Der serveres et glas vin, og lidt snacks ! 

I perioden fra den 8. december 2025 - den 2. februar 2026,  har vi fået mulighed for at vise en vandreudstilling.

Det er fotoserien “At høre til” , som er et samarbejde mellem fotograf Andreas Hadbjerg og Danske Handicaporganisationer. 

Flere end 500.000 mennesker i Danmark lever med et større eller mindre handicap. Nogle er synlige, andre usynlige. Og for nogle begrænser handicappet meget, imens andre mærker mindre til det.
 
Gennem fotografier, tekster og lydoptagelser giver udstillingen “At høre til” et kig ind i et liv  hos 20 mennesker, der lever med et handicap.
 
Fotoserien handler om at finde fællesskabet,  hvor man føler sig set for den, man er. Og hvor handicappet er parkeret for en stund. Hvis du spørger de medvirkende om oplevelsen af deres handicap, går et svar igen hos dem alle. De ønsker at blive set og anerkendt for det mennesker, de er, og ikke som deres handicap. 

                                             

Kunstudvalget .
 
Og under arrangementer :
 
Fernisering, fotoserien “At høre til “  -   Fredag d. 9/1, kl. 13.

Tilbage til toppen