GrønnegadeCentret fylder 30 år
GrønnegadeCentret fylder 30 år og det skal fejres…!
Lørdag den 22.marts har vi to arrangementer, jazzbrunch om formiddagen og den store fødselsdagsfest om aftenen. Disse arrangementer skal der købes billetter til på forhånd. Alle tre arrangementer er kun for medlemmer af centeret.
Til jazzbrunchen spiller naturligvis et jazzorkester, der serveres champagne som velkomst, serveres dejlig mad og senere et glas vin/øl/vand i pausen. Alt dette er med i prisen, som er 120 kr. Billetter sælges i receptionen fra den 25. februar (kl. 10) til den 12. marts.
Aftenfesten afholdes fra kl. 17.30 til 21.45. Der bydes velkommen med et glas champagne, maden er tre retters lækker menu, og der vil være taler og underholdning helt i topklasse. Billetter koster 220 kr. og kan købes i receptionen fra den 24. februar til 12. marts.
For at sikre at så mange som muligt kan deltage den 22.marts, er det kun muligt at købe billet til ét af arrangementerne.
Hvis der efter en uge ikke er udsolgt, bliver det muligt for medlemmer at købe billet til endnu et arrangement selv om man allerede har købt billet til det ene.