Seniordans

  Kom og vær med. Vi danser SENIORDANS hver onsdag kl. 16:30 – 18:00 under ledelse af Rita Nielsen.

Hvad er SENIORDANS? Det er hverken Folkedans, Standarddans, Lanciers eller Linedans. Det er simpelthen en blanding af det hele, hvor der danses til populære melodier; f.eks. Papirklip, Alley Cat, Åh Susanne, Hvide Syrener og Radetzky Marsch.

Der er plads på holdet til nye dansere. Om I kommer parvis eller alene er komplet ligegyldigt, for vi danser ikke med fast partner. Halvdelen får rødt bånd på, resten blåt. Der er ingen, der bliver bænkevarmere.

Medlemskab af GrønnegadeCentret er påkrævet.

Vi startede holdet i september 2016, så der er mange øvede dansere. Men de er indstillede på at tage godt imod nybegyndere og hjælpe med de ukendte trin. Stemningen er altid glad og venlig.

Det koster 100 kr. om måneden at være med. Pengene går til ny musik, danselederkurser og til socialt samvær. Vi holder både jule- og sommerfrokost. 2 gange har vi været på aftensejlads med Den Lille Færge; med spisning og sang ombord. 2 gange har hele holdet været på weekendophold på Tisvilde Højskole. I august skal vi på bustur til Birkegårdens Haver.

Kom og vær med - - - du bli`r glad!

 Rita Poula Nielsen & Inge Leth Haurum

 

Udskriv Email

Køn
Interesser

Hovedmenu

Søg på hjemmesiden