Oplysningsudvalget

OPLYSNINGSUDVALGET

1. OPGAVER                                                                                                                             

Oplysningsudvalget er nedsat af Centerbestyrelsen.                                                                                   

 Udvalget har følgende opgaveområder:

- at tage initiativer til at vurdere ønsker og behov for oplysning / vejledning og eventuel undervisning blandt Centrets medlemmer.

- at afklare muligheder for at imødekomme sådanne ønsker og behov ved indsats via aktiviteter forestået af ansvarlige for det / de enkelte områder, eventuelt suppleret ved  honorering af udefra kommende lærerkræfter /resourcepersoner.

- at tilrettelægge mulige oplysnings- / vejlednings- og undervisningsindsats.

- at tilgodese især IT- muligheder for medlemmer af Centret, som har ingen eller meget lidt viden indenfor dette område.

- at bistå med løbende information om nyere teknologiske områder, som har relevans for Centrets medlemmer ( bl.a. IT- område, Mobil-område, AV-område og Andre tekniske landevindinger til hjemmet) samt fremme etablering af åben rådgivning i Centret om IT- spørgsmål.

- at bistå med vejledning og assistance omkring IT - kontakt med offentlige instanser såsom kommune, skat, bank m.fl.

- at afklare ønsker om foredrag og debat og på baggrund heraf stimulere til forskelligartede initiativer.

- at afklare ønsker om forskellige kulturelle aktiviteter ( film, teater, storskærmsoplevelser i GC via internet) og fremme initiativer på sådanne områder

- at assistere og samarbejde med arbejdsgrupper, som måtte være etableret indenfor ovennævnte områder.

 

2. SAMMENSÆTNING OG MØDEAKTIVITET                                                                               

Udvalgets formand rekrutteres blandt Centerbestyrelsens medlemmer og suppleanter og udpeges ved konstitueringsmødet efter den årlige generalforsamling.                                                                    

Formanden afklarer udvalgets sammensætning og antallet af medlemmer.                                                

Udvalget holder møder efter behov, dog gøres status mindst 4 gange årligt.

 

3.  ANSVAR OG KOMPETENCE                                                                                                            

Udvalget er ansvarlig overfor Centerbestyrelsen.                                                                                       

Formanden informerer løbende Centerbestyrelsen om udvalgets arbejde, dog mindst 4 gange årligt om indholdet af status.                                                                                                                   

Formanden for udvalget fordeler sagsområder mellem udvalgets medlemmer.

                                                                                                     Besluttet af Centerbestyrelsen     Marts 2017