økonomi- og fondsudvalg

 

ØKONOMI- OG FONDSUDVALGET

1. OPGAVER

Økonomi- og fondsudvalget er nedsat af Centerbestyrelsen.                                                               

Udvalget har følgende opgaveområder:

- at afklare GrønnegadeCentrets økonomi med Centerlederen. Sammen forelægger udvalgsfor- manden og Centerlederen 4 gange årligt en status for Centerbestyrelsen og synliggør årsresultatet ved Brugerforeningens generalforsamling.

- at afklare Centerbestyrelsens økonomi i samarbejde med bestyrelsens kasserer. Udvalgsformand og kasserer forelægger 4 gange årligt en status for Centerbestyrelsen.

- at udforme fornødne skriftlige materialer for fondsansøgninger. Færdig bearbejdede ansøgninger forelægges Centerbestyrelsen for dennes accept. Ved hastende sager på grund af kort ansøgnings- frist kan udvalgsformanden og Centerbestyrelsens formand i fællesskab og i samråd med Centerlederen beslutte at fremsende ansøgningsmateriale.

 

2. SAMMENSÆTNING OG MØDEAKTIVITET

Formanden for udvalget rekrutteres blandt Centerbestyrelsens medlemmer og suppleanter og udpeges ved konstitueringsmødet efter den årlige generalforsamling.                                                        

Formanden afklarer antallet af medlemmer af udvalget.                                                                         

Formanden afholder møder med Centerbestyrelsens kasserer og Centerlederen mindst 4 gange årligt.                                                                                                                                                                                                                                                                                                              

Udvalget holder herudover møder efter behov.

 

3. ANSVAR OG KOMPETENCE

Økonomi- og fondsudvalget er ansvarlig overfor Centerbestyrelsen.                                                       

Udvalgsformanden er ansvarlig for information til Centerbestyrelsen om alle anførte økonomiske forhold.                                                                                                                                                    

Udvalgsformanden er ansvarlig for behandling af forslag om fondsansøgninger, fremsendelse af ansøgningsmateriale og information til Centerbestyrelsen.                                                                         

Udvalgsformanden sikrer arkivering af relevant materiale i samarbejde med GrønnegadeCentrets sekretariat.

                                                                                                     Besluttet af Centerbestyrelsen         Marts 2017