Informationsudvalg

 INFORMATIONUDVALGET

1. OPGAVER

Informationsudvalget er nedsat af Centerbestyrelsen.                                                              

Informationsudvalget har følgende opgaveområder:

- udgivelse af GrønnegadeCentrets Blad, " Centerbladet", som indeholder informationer generelt om GrønnegadeCentret samt om arrangementer, aktiviteter af enhver slags, åbningstider, telefonlister, mailadresser, annoncer m. m.. Bladets redaktør og redaktionelle frivillige medarbejdere bearbejder indlæg fra medlemmer og øvrige materiale. Bladet udkommer 1 gang månedligt, dog ikke i juli måned.                                                                                                         

- - udformning af og løbende ajourføring af  GrønnegadeCentrets Hjemmeside, som tilstræber at indeholde samme informationer som GrønnegadeCentrets Blad , men herudover også  formidler hurtigere meddelelser om aktiviteter og arrangementer. Supplerende vil hjemmesiden indeholde et historisk baggrundsmateriale og andre uddybende informationer om Centret samt relevante links.              

- oprettelse af billedredaktion med henblik på etablering af og vedligeholdelse af billedarkiv vedrørende GrønnegadeCentret. Herfra kan billedmateriale løbende anvendes i Centerblad, på Hjemmeside og på INFO-skærme. Yderligere kan et billedgalleri på Hjemmesiden supplere GrønnegadeCentrets historiske baggrundsmateriale.                                                                             - forestå  afklaring af annoncering i GrønnegadeCentrets Blad.                                                        

- sikre at korte meddelelser om arrangementer i GrønnegadeCentret tilgår avisrubrikken " Tid og Sted" i Frederiksborg Amts Avis regelmæssigt. Øvrige pressemeddelelser varetages af de respektive arrangører, som sideløbende sender pressemeddelelse til Centerredaktionen og Receptionens administrative gruppe.                                                                                                                  

- varetage udformning og ajourføring af informationsmateriale ( brochure/ pjece) om GrønnegadeCentret til brug for  nye brugere , besøgende og andre interesserede.                                              

-varetage etablering og løbende ajourføring af 2 INFO-tavler ved Receptionen og i Caféen. Indhold i de to tavler afklares i koordineret samarbejde mellem Receptionens administrative gruppe, Centerredaktionen og Webmaster.                                                                                                                  

 - forestå  arkiv- og dokumentationsopgaver vedrørende GrønnegadeCentrets historiske materiale, både papirmæssigt og digitalt                                                                                                                               

 - assistere arbejdsgrupper som måtte være etableret for  nye initiativer af PR-mæssig  betydning for GrønnegadeCentret

2. SAMMENSÆTNING OG MØDEAKTIVITET

Informationsudvalgets formand rekrutteres blandt Centerbestyrelsens medlemmer og suppleanter.  Formanden udpeges ved konstitueringsmødet efter den årlige generalforsamling.                                                    

Udvalgets medlemmer  udgøres af formanden, redaktøren, webmaster, en repræsentant fra Receptionens administrative gruppe samt Centerlederen. Eventuelle yderligere medlemmer af udvalget udpeges af formanden.                                                                                                                                                  

Udvalget holder møder efter behov, dog mindst 4 gang årligt.                                                                     

På disse møder afklares spørgsmål  om  Centerbladets, Hjemmesidens og INFO -mediers  løbende ajourføring samt om andre områder vedrørende Centerredaktionens funktion og udvikling.

3. ANSVAR OG KOMPETENCE

Informationsudvalget er ansvarlig overfor Centerbestyrelsen og Centerlederen.                                

 Redaktøren er ansvarlig for Centerbladets, Hjemmesidens og INFO- mediers indhold, men Centerlederen godkender det politiske indhold før udgivelse.                                                               

Webmaster-ansvar omfatter udvikling og ajourføring af Hjemmesiden i samarbejde med øvrige Centerredaktion.                                                                                                                     

 Informationsudvalgets formand og Centerlederen er i forening ansvarlige for rekruttering af redaktør til GrønnegadeCentrets Blad samt rekruttering af webmaster til Centrets Hjemmeside. 

Disse 4 personer samt en repræsentant fra Receptionens administrative gruppe   afklarer  i fællesskab antallet af frivillige deltagere i produktion af indhold til Centerblad, Hjemmeside og INFO-medier.                                                                                                                             

 Informationsudvalgets formand forestår ansvarsfordeling blandt udvalgets medlemmer omkring PR til Tid og Sted- rubrikken i Frederiksborg Amts Avis , annonceaktivitet samt arkiv- og dokumentationsopgaver.                                                                                                      

 Informationsudvalgets formand er også ansvarlig for,  at alle forhold vedrørende økonomi i forbindelse med de anførte opgaveområder afregnes direkte med Centerlederen.

                                                                                        Besluttet af Centerbestyrelsen  Marts 2017.