Grønnegade 15,

3400 Hillerød.

Telefon 72 32 68 20

 

 

 

Syklub marts 2019

Syklub har været på inspirationstur

Fredag den 1. marts drog 10 medlemmer fra Syklub til København, i høj sol og godt humør, for at få inspiration til årets kollektion. Vi besøgte mange af stofbutikkerne i indre by men også Vintagebutikker, som er genbrug af tøj, tasker og andet fra 50er og 60er – dette gav os alle mange tilbageblik og historier fra den tid.
Hos Hvidberg Stoffer & Skrædderi fra 1780 finder vi alt i lækre klassiske stoffer, og der blev købt ind til en frakke under kyndig vejledning. Butikken fungerer stadig med gamle principper – her indpakning.
Ikke langt derfra ligger butikken Handler, som har alt hvad man kan tænke sig af knapper, bånd, elastikker og blonder. Her kan man bruge rigtig lang tid.
Efter 6 timer med indkøb – frokost i Torvehallerne – pause på Sørens Værtshus går turen nu mod Hovedbanen. Men vi skal også lige besøge Stoff & Stil på Vesterbrogade for de sidste indkøb. Alle satte pris på, at der var siddepladser i S-toget.

Ulla Wiberg

Udskriv Email