Grønnegade 15,

3400 Hillerød.

Telefon 72 32 68 20

 

 

 

Hjælp Nyt country band igang

Vil du være med til at berige musiklivet i GrønnegadeCentret med en ny genre?

Vi er to "unge" pensionister, der synes, at det kunne være godt at berige musiklivet i GrønnegadeCentret med en ny genre.
Vi var teenagere i 1960-erne, hvor meget forandrede sig.
Carl Aage spiller guitar og Hans spiller el-bas.
Sammen med en sanger/sangerinde, en ekstra guitarist/banjospiller eller violinist og måske lidt perkussion vil vi prøve at få et country band op at stå.
Hvis du er interesseret i at være med, så henvend dig til Carl Aage Bastian på redaktionen (mandag og onsdag 9-12) eller tlf 30490584 eller til Hans Henriksen tlf 40418622 og lad os snakke om det.

Carl Aage Bastian

Centerredaktionen har mødt Hans Henriksen, som en af initiativtagerne til det nye countryband, for at høre lidt mere om planerne.

Hvad er jeres tanker med det nye band ?

Lige nu er vi jo kun Carl Age og mig, så det er begrænset hvad vi kaster os ud i, men planerne fejler ikke noget..

Vi tænker os et traditionelt countryband, med guitar, bas, violin, banjo, måske en harmonika eller et klaver.

Har i erfaringer fra andre bands.

Både Carl Aage og jeg har spillet i rock og country bands i rigtig mange år.

Hvilken musik tænker i at I vil kaste jer over?

Lige nu spiller vi musik som er kendt med kunstnere som Kenny Rogers, Alison Krauss, Dwigth Yokaham, men også Patsy Cline ville være interessant. Det kræver dog en kvindelig forsanger

Nu kan hverken Carl Age eller jeg synge eller spille som Alison Krauss, så vi mangler jo helt klart nogle flere interesserede.

Bliver det et country rock band?

Jeg har vist nok spillet i mit sidste rock band. I hvert fald hvis jeg skal lytte efter min tinnitus, så tanken er at det skal holdes på et næsten akustisk niveau. Vi vil gerne have noget percussion, men vi forestiller os ikke, at vi skal have en trommeslager med i bandet

Carl Age og jeg kan begge synge rent, men er ikke de store performere, så en mandlig eller kvindelig forsanger ville være fantastisk, så vi kan levere ægte country sang harmonier.

Hvornår tænker i, at der kan blive plads til jer i centeret.

Lige nu tegner der sig en mulighed torsdag eftermiddag.

 

Udskriv Email